mandag den 9. juli 2012

Summertime - and the living is easy

Ja, sommer i Danmark kan jo faktisk være rigtig rart! I intermezzi mellem de regnfulde dage, skinner solen på vores lille land gør livet værd at leve. Skide fint egentlig.

        

 Ja, nogle gange kan man jo blive nødt til at spille på flere heste....   


Selvom vores lejr var et meget harmonisk foretagende, blev vi ind i mellem forstyrret af sleske franske typer og små, søde trolde. Det kan jo ske.....
   

.... og derfor var det meget passende, at der fra start i vores lejr var indbygget en fælde! Vi brød vores hjerner, grublede og grublede over, hvad vi dog skulle stille op med dette fantastiske hul. Idéerne var mange og fantasifulde. Skulle vi mon lægge pap med græs på over det, så tissetrængende trespassere fik sig en overraskelse, når de fik gode idéer om, hvad en teltdug kan supplere? Eller skulle vi fylde en sæk med vand og bruge det som ølkøler? Det oplagte var jo skraldespand og/eller brækhul. Eftersom det grønne telt var mit, var jeg ikke så begejstret for det sidste forslag. Man kunne jo også grave en tunnel, som kunne lede op til festivalpladsen. Den idé blev hurtigt droppet, da ingen havde en spade med.
I sidste ende blev hullet til Dittes mandefælde, som skulle holde besværlige "rock star"-mænd ude, der gerne ville vise deres 35-årige mave. Det virkede. Næsten. 

mandag den 11. juni 2012

Reklamer, unlimited

Så fik jeg sgu oprettet den blog. Så bliver det spændende, om der er nogen, der gider læse den.

Formålet med den er egentlig at videreformidle hændelser i det års udvekslingsophold, jeg skal på i Japanland fra september, men jeg tænkte, jeg lige ville kickstarte den lidt herhjemmefra.

Da jeg desværre endnu ikke kan skrive om livet i det fjerne Østen, vil jeg starte med noget andet; nemlig denne blogs titel. Kanøfleskove er selvfølgelig tyvstjålet fra den fuldstændig fantastiske tegnefilm "Fuglekrigen i Kanøfleskoven". Det var dengang var det ikke skulle være så politisk korrekt alt sammen, og hvor universitetet var et sted, hvor kloge ugler drak sig fulde. Det er jo egentlig en herlig allegori. Eventyr siger lidt sig selv. Jeg har fra barnsben brugt meget tid på at færdes i mine egne universer, men det har til dags dato ikke skabt nogle problemer for min virkelighedsopfattelse. Tror jeg nok. Det er sgu meget fint med lidt eventyr i hverdagen. Nu vil jeg ikke rode mig længere ud i lommefilosofiske betragtninger om skovture og fantasifostre og afrunde dette relavtivt kedelige første indlæg med en anekdote fra det virkelige liv.

I dag var jeg ved at blive kørt ned af en varevogn. På siden stod der ligeså nydeligt "Øko-mænd har bedre sæd". I ain't buying what you're selling, dude.