lørdag den 25. august 2012

De der hverdagsløjerligheder

Sommeren går på hæld, men jeg synes sgu også, det har været en fin sommer. Jeg har jo brugt den til at så småt tage afsked med alt det kendte. Det er mærkeligt at forestille sig, at jeg om et år sidder og sveder over eksaminer i Japan, i stedet for at drikke øl på en græsplæne. Eller... så drikker jeg måske bare sake under et kirsebærtræ om foråret i stedet.







Ja, den sidste tid er mest gået med sådan nogle kedelige ting som at ordne visum, pakke mit liv sammen og RYDDE OP. For satan, jeg havde meget bras... og her ser stadig rodet ud. Det er jo sygt, som nogle mennesker har en trang til at gemme ALT, hvad der kommer i ens besiddelse i tidens løb. Jeg fandt en kasse med 12 små tomme tyggegummiæsker under min seng. Helt ærligt? Hvor tit har man dog brug for det. Ja ja, ak.







Men jeg har da også lavet sjove ting! Det er derfor, jeg skulle lave alt det kedelige nu...

Turen gik for eksempel til Norge, som den gør hvert år. Der var temmelig vådt, faktisk regnede det hver dag. Det kan godt være lidt enerverende og depressionsfremprovokerende, når man ligger i telt. Ach. Men ind i mellem smilede solen til os - et af disse øjeblikke kan ses her, hvor vi er på aftentur op til en gletsjer ved Sognefjellsvegen. En times gang op og man kommer til et lille plateau, hvor der er dette himmelske udsyn til Fanaråken. Salig aften. Da vi kom tilbage til vandrehjemmet, var vi selvfølgelig blevet låst ude og måtte banke nogle stakler op. Typisk.

.... Men lege i sne bliver man aldrig for gammel til.








Og fisket fik vi! Smukke makreller. Som undertegnede rensede. Man føler sig virkelig i kontakt med naturen, når man sådan sidder og skærer bugen op på en fisk og tager indvoldene ud. Meget jæger/samler back to nature-agtigt. De kan anbefales stegt på trangia-pande med ris og soya.








Vi var også et smut på stenmuseum. Ikke så stenet som det lyder. Det viser sig, at Norges grundfjeld er fyldt med alle mulige smukke mineraler og semi-ædelsten, både amatyst og jade. Den danske samling derimod var lidt diminutiv.














Og så fik jeg et sjovt ord på Wordfeud forleden. Syntes det var lidt træls, den ikke ville godtage det. Anerkend den danske hip-hop-kultur, lorte smartphonespil.















Jeg ville egentlig meget nødig være den slags person som poster tusind billeder af sit kæledyr. Men under oprydningen fandt jeg babybilleder af Missi-dyret. Det kunne jeg alligevel ikke lade være med at poste. Ups.

 
Nåååååh!