Spændende overskrift

"At this concert you need to wear long black pants"
"Um, I don't have any black pants. Is it okay with a black skirt?"
"mmmmmmmmmmmmmmmm how long is the skirt?"
"Like this one."
"mmmmmmmmmmmmmmmm do have a skirt that's longer?"
"Not really. Maybe I have one that's a little below the knee... but I always have black tights on, so I'm always all black. Isn't it good enough?"
"mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm maybe you can buy something in the mall."
"I don't think I can fit anything in that store..."
"mmmmmmmmmmmmmmm I'll try to ask the leaders of the orchestra about the skirt. You also need to have a black shirt."
"THAT I have."
"Oh, good. You also need to have black shoes."
"Are these alright?"
"mmmmmmmmmmmmmmmmmmmmm no, they need to be like these. Like pumps maybe...."

FASCISMEN LÆNGE LEVE. Åbenbart.

De sidste to uger har jeg haft Sabine på besøg. Det har været rigtig hyggeligt og sjovt. Også lidt hårdt når man var nogen, der skulle tidligt op om morgenen. Vi fik lavet en masse ting, og jeg har, uden at overdrive, taget en milliard billeder. Rigtig mange af dem er af røde blade. Det er nemlig flot. Jeg gider egentlig ikke skrive så meget, så jeg uploader bare en masse billeder i stedet.

Vi startede med Gay Parade selvfølgelig. Det var festligt. Masser af glade mennesker, og politimænd, der rigtig gerne ville fortælle at vi skulle gå lige ud. Hele tiden. Og ved hjælp af megafoner. Lidt anstrengende.

Albert er glad.












Bine fandt et bøssepar, hun gerne ville giftes med.

















Senere tog vi ud og drak nogle øl. Der var nogen, der havde tyvstartet lidt.












Dagen efter tog vi en chiller aften i Namba.

Fik fråderen okonomiyaki.


















Fandt grimt julegøgl. Findes også her ja.











Endte vist et lidt skummelt sted.

Så gik turen til den gamle hovedstad, Nara.

Her kan man lege med bambier.













Se en flot pagode.

... og en stor bronze-Buddha.


















OG selvfølgelig forvilde sig ud en skov på et bjerg.





























Vi fandt hurtigt tilbage.




















Derefter gik turen til Kyoto, den anden gamle hovedstad.

Vores hostel var ret smadret og fuldt af alt muligt ragelse, men det var super hyggeligt og ejerne var flinke.

Om lørdagen pissede det ned i lårtykke stråler, men vi begav os alligevel ud til Kiyomizu tempel. Der var egentlig ret flot med alle de tågeskyer.

Totoro-butik. Ups.




















DE TVANG MIG! JEG VILLE SLET IKKE KØBE DEN!

















Nice irsk bar med jammende band. Sejt.















                                                                 Flere røde blade.

Den sidste dag brugte vi på Guldpavillonen og Fushimi Inari-templet med de 10.000 røde torii op af et bjerg dedikeret til ræveguddommen. Vi ville egentlig bare gå lidt, men endte med at vade hele vejen op på bjerget. På vejen ned fik vi lidt krampe i de små ben.

                         Bines sidste dag i Osaka skulle da også fejres. Nej, hvor vi havde det sjovt.

 Indtil dagen efter.

Soulsearching in the mountains

Jeg har været i ret dårligt humør den sidste uge. Dels fordi universitet lidt er noget pjat og det sted jeg bor er dødens pølse, men også fordi november-depressionen åbenbart også indfinder sig, når man er i udlandet. Der kan man bare se.
Så jeg besluttede mig for, at jeg måtte foretage mig noget i den lille ferie, vi har her i starten af november. Først ville jeg til Kobe, så til Tokyo, så til Kobe igen, så til Himeji, men det endte med at jeg valgte at tage til en pilgrimsrute, der hedder Kumano Kodo (bjørnemark gammel vej direkte oversat), som ligger 2 timers togtur syd for Osaka. Det er et bjergområde, og der er sådan 4 ruter, men jeg valgte den kejserlige rute, som også er den mest velbesøgte. Hele ruten er 70 km. lang og området er fyldt med varme kilder og selvsagt masser af helligdomme. Jeg ville have taget ind i midten og lavet en overnatning, men man kunne selvfølgelig ikke booke overnatning en dag i forvejen, så jeg tog bare hen til starten af ruten og vandrede op på det første bjerg.
Jeg tog hjemmefra kl. 7 om morgenen og var hjemme igen kl. 21, men jeg tror kun jeg vandrede i ca. 4-5 timer, resten var transport, men det var alligevel en dejlig dag. Måske jeg kan tage hele ruten med overnatninger undervejs i vores lange ferie i marts.

 

Ja, japanerne er sindssyge. Hvad kan man gøre..

                                                Denne vidunderlige udsigt mødte mig, da jeg nærmede mig Tanabe,
                                                                   hvorfra turens start gik

                           
  Jeg har set mange tossede skilte, men det her er alligevel et af de bedste. Er det google                   translate? Eller er det faktisk en eksistentialistisk filosofisk betragtning.                                       

                Når man går gennem denne torii indtræder man i gudernes hellige område, Kumano Kodo.

     Legenden sagde, at kvinder der gik gennem denne grotte ville få en let fødsel. Jeg vurderede dog, at min røv nok var for stor til at kunne komme igennem, og jeg havde videre lyst til at ende som Peter Plys, der sidder fast i Ninka Ninus hule og bliver brugt som bord.

             Ja, ikke nogen videre imponerende højde for et bjerg, men jeg startede altså næsten fra hav-niveau.

 

 Her venter jeg på bussen. Jeg forstår godt vedkommende, der efterlod sin cykel. Jeg ville heller ikke gide cykle op ad den bakke.

 Aftensol på mine bjerge.
Farvel for denne gang!