tirsdag den 23. oktober 2012

Sex or the next piece of cheesecake...?

Ha, så fik jeg vist jeres opmærksomhed. Blogindlægget har intet med det at gøre, det var blot en udtalelse fra en her unavngiven veninde, der efter et besøg på Starbucks småfilosoferede lidt over, hvad der mon ville komme først. Jaja.

Siden sidst har jeg:


Set et mærkelig pseudo juletræ/moderne kunst/genstand på Senri Chuos torv.



Fået VIRKELIG lækker mad. Smag Mimius sashimi og dø.

Fundet nogle lidt mærkelige bøger i vores skab. Så VAR vores forgængere faktisk Jehovas Vidner. Jeg troede ellers bare det var et salgstrick fra den rare Jehovas Vidne-dame, der vækkede mig i en småbrandert lørdag morgen. (og nej, jeg kunne ikke finde ud af at vende billedet. Den ville ikke ligemeget hvor mange gange jeg prøvede)

                                                       Fundet flere gigantiske insekter.

                                Været på bar med nomihoodai (fri bar i 2 timer), hvor alle havde det sjovt.

... og hvorefter jeg farede meget, meget vild på vej videre. Never trust the mexicans to know the way. Fandt efter 2 timer en rar 7/11 butiksmedarbejder, der gerne ville følge os til den nærmeste station. "Have you been drinking?" "NOOOOO, not at all". Så kunne jeg ligeså fint hente min cykel på et mærkeligt sted, der hed Hattori dagen efter.

Men det vist sig at der i nærheden af Hattori station var et virkeligt fint shinto-tempel med hele molevitten, stilhed, fred og folk i fint tøj. Og vejen hjem var på trods af sine 9 km. zigzaggen og op og ned af bakker virkelig flot, og vejret var himmelsk, så det lille sidespring endte faktisk med at resultere i en af de fineste dage jeg har haft her.









 





           Så har jeg været lidt på tur rundt omkring, bl.a. festival i Kyoto og picnic i en park med gamle huse.


















 De her små fiskebasser hedder blowfish. De er vist nok pissegiftige, hvis man kommer til at prikke hul på galdeblæren, når man skærer dem ud. Derfor er det kun erfarne kokke, der må skære i dem.






Uha, rødvin kan godt være himmelsk. Bare ikke når den er iskold. Hvad laver I, japanere...?



Og så troede man lige man kunne slippe i år....

søndag den 14. oktober 2012

Insekterne her bliver ret store

Dagligdagen er begyndt. Jeg har heldigvis fri både mandag og onsdag, så det går lige. Gode muligheder for at foretage sig noget. For det meste ender det dog med at jeg bare er herhjemme og gør rent. Eller øver mig. Det må jeg nok lige lave om på. Engang. Nu er der heller ikke så lang tid til at min Binebjørn kommer og besøger mig. Så skal vi nok ud og vælte nogle asians. Det bliver sjovt.

                                                                  Efteråret er på vej.

Stemningbilleder fra campus. Vi har en lille park, hvor man kan spise sin frokost.

Eller kigge væk, lige som man prøver at fotografere. Det er i øvrigt biblioteket bag ved.

                            
                                       Vi holdt en lille fest. Der blev klaget over larm dagen efter. YES!


Vi har et disaster evacuation-bjerg lige ved siden af vores bygning. Der er meget pænt på toppen.


I går stod den på all-night karaoke i Osaka Centrum. Man bliver nødt til at blive der all night, for metroen kører ikke mellem 24 og 5. Den sidste time var lidt hård.

















                                                                     


 
                           Koreanerne have en fest med koreansk version af Gangnam Style.






















Og der blev selvfølgelig skrålet igennem til denne klassiker.

























                                               


                                              Insekterne er store ad helvede til her.













 En lille poker aften blev det også til. På billedet vinder jeg. Senere tabte jeg. Alle mine mogm'er.

Jeg endte med at tage japansk 400. Det er lidt for svært. Men 300 var alt for nemt. Men på tirsdag skal jeg holde tale på japansk. Det synes jeg ikke er så fedt. Jeg har skrevet talen. Den er simpelthen så dårlig. En abe kunne have gjort det bedre. Sådan er det bare. Jeg overlever nok. Min tale er skrevet i nogenlunde samme stil som det her blogindlæg. Meget korte præcise sætninger. Ikke for meget indviklet, indskudt halløj. Det kan jeg slet ikke overskue.