fredag den 21. december 2012

Langt væk, hvor bjergene bor

En vis mand sagde engang til mig, at når man ser et bjerg, så skal man cykle hen til det. Så da jeg fra mit vindue så de solbeskinnede bjerge i horisonten, tænkte jeg, at jeg hellere måtte følge hans råd.

Jeg tog min cykel og cyklede. Over bakke og dal. Og en enkelt trappe. Prøver nok en anden vej næste gang.

Da jeg var kommet tilpas tæt på, stillede jeg min cykel. Sikkert lidt ulovligt, men det er svært at finde ud af her.















Jeg vandrede hen ad vejen. Først forbi noget meget grimt, industri-agtigt fabrikshalløj. Men så blev vejen til en herlig lille skovsti.








Der var farlige broer.








 Og spændende huler i bjerget.










                                                     Den storslåede udsigt fra toppen.





Nu hvor det er jul, skal man jo også se lidt julelys, tænkte vi. Det er jo ikke rigtig jul her, kun sådan forfærdelig kommerciel jul, men lysene er sådan set også oprettet for at mindes ofrene for det store Hanshin-jordskælv i 1995. Fin tanke, men det ændrede stadig ikke på at hele affæren var voldsomt tacky og vammelt. Halvfesne lysdekorationer på en KÆMPE shoppinggade med kun designerbutikker, samt forfærdeligt storsentimentalt pop-klassisk musik i light-version. Puha. I får et billede alligevel.





Alas. Det var en skøn søndag med varm vintersol, så vi besluttede os fra at flygte fra vores kolde, klamme lejligheder og værelser og tage ud og vandre i nedlagte togspor.

Der blev både gået på klipper...

og skræmt forsvarsløse piger.















 


Osaka har også et ret fint akvarium. Der er både sjove oddere, fiskestimer og blæksprutte-fætre.



































Ingen kommentarer:

Send en kommentar