Vi klarede det. Til den endelige japansk fremlæggelse skulle vi lave plancher. Jeg valgte at fortælle om youkai. Det er i bund og grund en fællesbetegnelse for alle overnaturlige væsner i japanske folkefortællinger og myter.
Det her er min plakat. Det er en skam, I ikke kan se den hysterisk morsomme tegneseriestribe jeg kreerede, som illustrerer hvordan man bliver en hævnende ånd.Jeg har fået mig en sprog-ven, som jeg snakker japansk med. Hun vil gerne blive bedre til engelsk. Det fungerer meget godt. Så kan vi skiftevis være meget pressede og meget afslappede, hvad angår sprog. Sidste mandag tog vi på akvarie-udstilling. Selvom vi hurtigt blev enige om, at det måtte være et lorteliv for fiskene, var nogle af værkerne ret fascinerende. Der var også nogle meget mærkelige fisk.
Fiskeprisme
Fiskelajdoskop.
Sørme om der ikke også faldt lidt sne til os, her i Kitasenri. Maria og jeg snørede støvlerne og trak i vintertøjet og gik ud og legede. Selvfølgelig var vi, de udvekslingsstuderende i 20'erne, de eneste, der udviste den mindste smule begejstring for sneen. Det her er verdens kedeligste nabolag.
Sne-engle og snemand.
Da det nu endelig var ferie, og vi var ligeglade med de resterende opgaver, tog Thomas og jeg til Dotonbori, bydel inden i rigtige Osaka, og fik os noget yakiniku. Vi kunne slet ikke overskue, hvordan man skulle bestille hvad, så vi endte med den klassiske løsning - sæt udvalgt fra restaurantens side og så lidt af hvert i tilbehør. Det blev rigtig dyrt. Men det smagte egentlig også himmelsk, så det var okay. Det kan klart anbefales. Jeg håber, jeg kan finde restauranten igen.Om to dage tager jeg et smut til Hokkaido og ser på isskulpturer, fyrværkeri, vulkansøer og masser af sne. Der skal nok komme fine billeder.
Det kan godt være at jeg er Old School, men jeg synes billedet af jeres sneengle-kunst langt overgår fiske-kunsten (selvom den også er imponerende i al sin absurditet). Skønheden i det lille aftryk af englen i den mørke nat giver mig tårer i øjnene.
SvarSlet