Rundt og rundt - part two

Ja, jeg er jo lidt bagud. Hændelserne i dette indlæg refererer næsten to uger tilbage. Så vi må hellere få sat fut i fejemøget. Fra Izu gik turen til Takamatsu på Shikoku, den mindste af Japan fire hovedøer. Men vejen tog vi over det lille paradis, kunstøen Naoshima. Naoshima er ikke særlig stor, men hele øen er nærmest et stort kunstgalleri for moderne kunst. Vi besluttede at leje cykler - but alas!- der var ikke flere almindelig tilbage, så turistinformationen fik prakket os et par elcykler på. Til 4 gange så høj pris selvfølgelig. Det viste sig dog at være en udmærket investering, da solen bankede ned, luftfugtigheden var så høj, at man nærmest indåndede vand og Naoshima også er temmelig bakket. Sådan... rigtig stejle bakker. Efter hinanden.
Da vejret var skønt og stranden så meget fristende nåede vi kun et museum, Chichuu. Men det var tilgengæld også ret vildt. Et par ægte Monet-malerier og så noget moderne kunst af nogle amerikanere, der godt kunne lide at lege med rumfornemmelse. Og det var de sådan set også ret gode til. Da sådan noget er lidt umuligt at beskrive, og man ikke måtte tage billeder indenfor, må I nøjes med noget kunst fra strandkanten.

Billedet her er taget lige ude foran Chichuu. De havde lavet en lille have som gengav Monets åkander.





Vores dag i Takamatsu brugte vi på at tage en lille togtur ud til en lille by, der hedder Yashima, hvor der ligger et tempel, som indgår i Shikokus pilgrimsrute på 88 templer. Det er sådan noget, som en dedikeret buddhist kan gøre, hvis vedkommende har tid til at afsætte en måned eller to. Templet ligger på toppen af et plateau. Vi nøjedes med at tage bussen op og gå ned. Hvilket faktisk var overraskende hårdt. Det var mange højdemeter, der blevet tilbagelagt på en meget kort strækning. Spaghettiben.

Det spændende ved dette plateau var også, at der er skueplads ud over "dan no ura"-bugten, hvor slaget mellem Taira-klanen og Minamoto-klanen stod i ca. 1185. Slaget var ret vigtigt, fordi det indledte en ny tidsperiode, Kamakura-perioden, hvor samurai-klassen overtog magten fra aristokratiet. Til de interesserede kan man læse passager af "The Tale of the Heike", der beskriver denne del af Japans historie skønlitterært.
På toppen af plateauet var der også en fin dam, der bliver kaldt "chi no ike", "Dammen af Blod", fordi det angiveligt var der, hvor Minamoto-krigerne rensede deres sværd for blod. Hvorfor de skulle have rendt hele vejen op til toppen for at skylle deres sværd, er lidt svært at forstå. Især i betragtning af, at det var et søslag. Men stedet var mytisk nok.










På vej ned så vi noget meget uhelligt lige ved siden af et mini-tempel.

Ja, intet sted er for helligt til at lidt kitschy kapitalisme.

Den sidste del af rundturen foregik i Matsue. Der så vi både en fin borg, var på sejlads på byens kanaler, hvor vores kaptajn meget stemningsfuldt sang en lille sang om Hori-floden som vi sejlede på, var på cykeltur langs en smuk sø, der dog var mest charmerende på afstand og afsluttede turen på museum med udsigt til meget smuk solnedgang.