Stilhed før stormen

I dag har der været temmelig vild tyfon. Det har i hvert fald regnet og blæst ret meget. Rimelig skodvejr. Jeg håber, vinden har løjet af i morgen, ellers så bliver det sgu en sørgelig første undervisningsdag. De første to uger har vi lov til at fjolle rundt mellem alle fagene inden vi beslutter os for hvad vi vil. Nu har jeg ikke så stor valgfrihed, eftersom KU dog har nogle krav til hvad en studerende skal udsættes for i uddannelsens forløb, så det bliver nok noget med litteratur, religion og historie. Men det er bare i orden. Det eneste sted, der er valgfrihed er sprogundervisningen. Ikke noget med placement-tests. Man går bare ind på en hjemmeside, besvarer nogle multiple choice spørgsmål og så får man at vide hvilket niveau man befinder sig på. Hvis man får under 50 point bør man tage niveauet under. Hvis man får mellem 50-100 er man på rette niveau, og hvis man får over 100 bør man tage niveauet over. MEN! Da jeg tog testen, syntes jeg selv at jeg svarede meget ærligt på spørgsmålene og ikke gættede alt for meget fik jeg 98 point i niveau 300. Det er jo sådan set indenfor rammerne, men jeg ville lige prøve niveau 400. Der fik jeg så 68. Bum bum. What to choose? Det bliver nok niveau 300, eftersom jeg ikke syntes spørgsmålene var pærelette, og jeg er her altså ikke for at stræbe så meget. Men, jeg kan da prøve begge niveauer de kommende uger.










Himlen bliver ret flot efter sådan en gang uvejr.









De seneste par dage har jeg været lidt irritabel over at alting skal være så besværligt. Helt ærligt, alt ved denne udvekslingsprocedure har været bureaukrati-pjat og besværlighed. Kan man dog ikke bare komme i gang? Det er åbenbart meeeeeeget besværligt at få et japansk nr. hvis man har en telefon i forvejen, for de bruger ikke sim-kort. Arg. Så jeg er stadig i vildrede over hvad fanden jeg skal gøre ved det.

Her får man heller ikke sin post hvis man ikke er hjemme. Man får en seddel hvor man kan ringe og få genlevering. Men det er altså også lidt besværligt, når man ikke kan komme igennem med sin egen telefon, ikke kan ringe til det nummer fra en telefonboks og ikke taler godt nok japansk til at forstå den japanske selvbetjening. Nice. Jeg tror, det lykkedes til sidst. Fra nu af vil jeg kun have post onsdag morgen (det ser ud til at jeg får fri hele onsdag. YAY!)

Jeg har også været på udkig efter et orkester, for det kan jeg jo ikke undvære. Osaka University har et orkester, som jeg fik en mail-adresse på, da jeg var henne i deres "studenter-hus". Jeg skrev en fin mail på noget sikkert meget gebrokkent japansk. Og fik en automail tilbage om at adressen ikke eksisterede. JKeg prøvede 4 forskellige udgaver af adressen uden held. Fuck jer, skide teknologi-smarte japanere. Tænk ikke at have en mail der fungerer.

Eftersom det var fredag valgte jeg at drukne min vrede i øl. Det hjælper altid.





Her er den søde del af selskabet.












Og her er den fjollede.













Jeg har også skrevet et haiku, nu hvor årstiden er skiftet:

"Efterårets start
Travle tider kommer snart
Forkølelsessår"



Poetisk, ikke sandt.